Grundoplysninger
As Friskole & Naturbørnehave Overbyvej 27 7130 Juelsminde +45 75 69 00 45 |
Skoleleder Afdelingsledere Tilsynsførende Bankforbindelse CVR. |
Tilbuddet
0.-9. kl., SFO, Naturbørnehave. Vi fører til afgangseksamen i 9. klasse.
Slutmål, delmål og undervisningsplaner
Vi følger undervisningsministeriets Fælles Mål
Evaluering
Vi evaluerer i mange sammenhænge og på mange planer. Vi har fokus på elevernes faglige udbytte af undervisningen og på elevernes trivsel. Begge disse aspekter af skolelivet evalueres løbende.
Vi evaluerer med udgangspunkt i følgende
- Skolens læseplaner og mål for undervisningen
- Skolens værdigrundlag
- Den enkelte elevs potentiale, målsætning og udvikling
0. klasse
Eleverne gennemgår en motorisk screening allerede i brobygningsforløbet. I 0. klasse testes eleverne med LUS-, IL- og MG-prøver.
Dansk
Eleverne i 1.-8. klasse testes hvert år i såvel læsning som stavning. Der anvendes følgende testredskaber:
- OS, ST og SL-prøver
- Evalueringsopgaver på danskfaget.dk fra Clio
- Webprøver fra Gyldendal
Matematik
- Eleverne i 1.-8. klasse testes hvert år. Der anvendes følgende testredskaber:
- MAT 1-8 og RM-prøver
- PrøveTræneren på matematikfessor.dk
- På baggrund af resultaterne tilrettelægges arbejdet fremadrettet.
- Eleverne i 1.-8. klasse testes hvert år. Der anvendes følgende testredskaber:
Læsevejledning
Vi anvender CHIPS-test ved behov og den kommunale læsevejleder inddrages ligeledes ved behov herfor.
Én af vores lærere er uddannet læsevejleder og hjælper lærere med at spotte vanskeligheder og at tilrettelægge undervisning, som er tilpasset den enkelte elev. Læsevejleder er testansvarlig for ordblindetesten. Læsevejleder samarbejder med den kommunale læsekonsulent i fornødent omfang. Læsevejleder er kontaktperson til den kommunale logopæd.
Matematikvejleder
Én af vores lærere er uddannet matematikvejleder og hjælper lærere med at spotte vanskeligheder og at tilrettelægge undervisning, som er tilpasset den enkelte elev. Matematikvejleder hjælper med at teste og tolke resultater. Læsevejleder samarbejder med den kommunale læsekonsulent i fornødent omfang.
PPR
Én af vores ansatte er kontakt person til PPR. Vi har et glimrende samarbejde med PPR i Hedensted Kommune. Den betjenende psykolog har fast tilstedeværelse på skolen én dag hver anden uge. Derudover afholdes møder af forskellig slags.
Terminsprøver
Vi afvikler terminsprøver på 7., 8. og 9. klassetrin en til to gange årligt.
Samtaler
Lærerne fører løbende samtaler med eleverne om deres udbytte af undervisningen, deres arbejdsindsats og plan for det kommende arbejde.
- På klasseniveau fører lærerne løbende samtaler om det sociale liv i klassen og om det faglige i forbindelse med afslutning af forløb o.lign.
- Skolens lærere er i løbende dialog med kolleger og skoleledelse om enkeltelever og klasser.
- Hjemmene indkaldes til samtaler to gange om året, hvor fokus er på faglig, menneskelig og social udvikling.
- Vi praktiserer et tæt skole hjem-samarbejde og er derfor løbende i kontakt med elevernes forældre om stort og småt, godt og knap så godt.
- Klasse og -elevtrivsel måles på netbaseret test, Termometeret, udarbejdet af DCUM. Denne måling foretages mindst hvert tredie år.
Skriftlige evalueringer
To gange om året evaluerer lærerne elevernes udvikling fagligt og socialt. Dette sker forud for skole hjem-samtalerne, som finder sted hhv. mellem efterårsferien og juleferien og mellem vinterferien og påskeferien. Evalueringen sker skriftligt og omfatter fagene dansk, matematik og engelsk.Denne evaluering sker dels på baggrund af den daglige undervisning, dels på baggrund af de ovennævnte tests og prøver.
Årlige evalueringer
Skoleåret 23/24
Fokus på elever med vanskeligheder
- Vi har de seneste år haft ca. 12 elever hvert år, som af PPR er visiteret til min. 9 timers ugentlig støtte.
- Udover ovennævnte elever har vi et stigende antal børn, som er udfordret fagligt, socialt og psykisk.
- Vi vil gerne være gode til at inkludere disse udfordringer i vores fællesskaber, men da antallet af børn med udfordringer stiger og udfordringerne er så forskelligartede, kræver det en indsats udover det sædvanlige.
- Fire af vores ansatte har særlige opgaver i denne forbindelse. Det er nyt, at der nu er fire vejledere på skolen: Læsevejleder, matematikvejleder, hjælpemiddelvejleder og PPR-koordinator/vejleder.
- Disse fire ansatte udgør et vejlederteam, som koordinerer og udvikler indsatsen.
- Dette har kørt i dette skoleår, og har vist sig meget effektivt og givende – både for elever og lærere:
- Vi er blevet bedre til at “opdage” vanskeligheder hos en elev.
- Vi er blevet bedre til at “skrue” den rigtige indsats sammen.
- Lærerne har langt kortere til sparring om problematikker i klassen eller hos en enkelt elev.
- Samarbejdet med PPR og andre eksterne aktører er professionaliseret til gavn for alle parter.
- Dette “set up” er under udvikling, og vil i de kommende år bare blive endnu bedre.
Skoleåret 22/23
Fokus på trivsel efter corona
Coronanedlukningerne var dyre på trivselskontoen, og vi mærker stadig eftervirkninger efter perioderne i isolation. Nogle børn/unge har endog meget svært ved at indgå i sammenhænge med andre mennesker. Nogle børn/unge er meget følsomme overfor forandringer og/eller modstand/ udfordringer.
Vores første reaktion har i mange tilfælde været, at lave individuelle aftale om dette og hint, for at få hverdagen til at fungere for de børn/unge, som har det svært. I dette skoleår vil vi forsøge i højere grad at fokusere på det, som vi er allerbedst til: nemlig at etablere og drive stærke og levedygtige fællesskaber til gavn for den enkelte.
Vi tror på, at de fællesskaber, vi kan facilitere her på skolen, kan være med til at øge trivslen hos dem, som stadig har det svært efter nedlukningerne.
Næste evaluering vil finde sted op mod sommerferien 2024.
Skoleåret 21/22
Fokus på IT-strategi og undervisningsmidler
Vi har i 10 år arbejdet med 1:1 iPad til alle skolens elever og online-portaler som vores primære undervisningsmidler. Men den tiltagende debat om skadevirkningerne på flere planer ved for stort forbrug af skærm, har vi valgt at lægge om.
Vi er i gang med en analogiseringsproces, som bevirker indkøb af nye bogsystemer og udfasning af iPads i ind- og udskolingen.
Vi holder et skarpt øje med denne omstilling og retter til undervejs når/hvis der opstår afvigelser fra det, vi regner med at opnå. (se “Nyt syn på IT i skolen”).
Skoleåret 18/19
Fokus på værdier i hverdagen
Vi har gennem nogle år arbejdet med vores selvforståelse og vores grundliggende værdier. Som personalegrupper står nu langt bedre fast på, hvem vi er og hvad vi vil med skolen.
Men det skal kunne ses og opleves i hverdagen. Derfor har vi haft fokus på at synliggøre vores værdier i hverdagen:
- Fokus på de gode relationer
Nærvær et en bærende værdi på As Friskole. Nærvær går gennem gode relationer. Det gælder hele vejen rundt om skolens brugere: elever, forældre og ansatte. Vi hjælper eleverne til at danne gode og stærke relationer med hinanden – også på tværs af alder og klasser. Vi er åbne overfor samtaler med forældre på alle tidspunkter – næsten. - Fokus på omgangstonen
Dårlig samværskultur og dårlig trivsel starter ofte med hårde ord og dårligt sprogbrug overfor hinanden. Derfor er vi meget opmærksomme på at slå ned på dette, hver gang vi møder det. - Fokus på fællesskaber på tværs af alder og klassetrin.
En del af god trivsel på en skole som vores er, at alle er trygge ved alle. Derfor foregår en del af vores traditioner og andre arrangementer i grupper, hvor alle eller flere klassetrin er repræsenteret. - Fokus på læsevejledning
Pr. 1. december har vi ansat en lærer med læsevejlederuddannelsen. Det har skærpet vores opmærksomhed på læseindlæringen, læsevanskeligheder og hjælpeværktøjer gevaldigt.
- Fokus på de gode relationer
Skoleåret 17/18
Støtteundervisning
Vi har elever, som er støttekrævende. Det er meget forskelligt, hvad de behøver støtte til. Vi har udarbejdet et “Manifest”, hvori vi beskriver, hvordan vi griber støtteundervisningen an på skolen. Dette manifest vil løbende skulle revideres efterhånden som vi får mere erfaring på de forskellige områder.
Skoleåret 16/17
0. klasse
- I år havde vi en ret stor 0. klasse – 18 elever. Det var længe siden, vi havde prøvet det. Men det er gået rigtig godt. Det fungerer fint, at klasselærerrollen er fordelt på to lærere, som også dækker hver deres faglige områder.
Storegruppen
- Desværre havde vi kun én elev i 9. klasse i år. Denne elev blev en integreret del af 8. klasse, som profiterede af, at der iblandt dem var én, som skulle til prøve.
- Vi inviterede 6. klasse med som en del af Storegruppen i år. Det var ikke nogen 100% succes. Det er for tidligt at blive en del af denne gruppe – både hvad angår det faglige niveau og udviklingsmæssigt. Det er svært at finde lighedspunkter mellem en knap så moden 6. klasses dreng til en næste flyvefærdig 9. klasses pige.
- Fremover vil vi, så vidt det er muligt, holde os til det oprindelige koncept, hvor Storegruppen består af 7., 8. og 9. klassetrin. De har meget at give og være for hinanden.
Skoleåret 15/16
9. klasse
- Vores første år med folkeskolens afgangsprøver – og det gik rigtig godt! Vi var alle nervøse og spændte på, om vi havde forberedt eleverne godt nok på prøverne, men det viste sig, at alt var godt, og eleverne gjorde det virkeligt godt.
- Vi er klar til at fortsætte med at tilbyde 9. klasse med prøver.
Storegruppen
- Vores Storegruppe-koncept bliver bedre og bedre for hvert år, der går. Lejrskolerne er kronjuvelerne og giver eleverne så meget i form af faglighed og almen menneskelig udvikling.
Skoleåret 13/14
Motion/læsning
- Som noget nyt, flyttede vi motion og læsning til et bånd i skemaet om morgenen efter vores morgensang.
- Idéen er rigtig god og mange elever har stort udbytte af ordningen. Det er en god start på skoledagen.
- Det er ønskeligt, at der afsættes flere lærerressourcer til ordningen, således at holdene kan blive mindre. Dette vil højne udbyttet hos især de svageste elever.
Samlæste timer
- Antallet af samlæste timer blev fra årets start reduceret til et minimum. Undtaget dog vores Storegruppe (7.-8. klasse). I stedet for samlæsning er en del fag parallellagt i skemaet. Det giver mulighed for stadig at arbejde på tværs af klassetrin, men med flere lærere. Det er en god løsning, som dog kunne udnyttes bedre og mere.
Tidlig sprogstart
- Vi fortsætter med at tilbyde engelsk fra 1. klasse. Det var en succes sidste år og det har det også være i år.
Nøgletal
Her kan man se karaktergennemsnittet ved afgangseksamen og elevernes overgangsfrekvens til anden uddannelse: uddannelsesstatistik.dk
Tilsynsrapporter, børnehaven
Undervisningsmiljø
UndervisningsMiljøVurdering 2022/23
De frie skoler er blevet udelukket fra at bruge det officielle værktøj til at fortage UMV og trivselsmålinger med. Derfor har vi måttet handle ind hos et privat firma.
Der foreligger to rapporter med data: Én for 0.-4. klassetrin og én for 5.-9. klassetrin. Derudover har vi, på baggrund af de indsamlede data, udarbejdet en handleplan.
UndervisningsMiljøVurdering 2018/19
Igen i år har vi brugt nationaltrivsel.dk, og det er der kommet to rapporter og en handleplan ud af. Disse kan tilgås her: Skolerapport_0.-3., Skolerapport_4.-9. og Handleplan.
UndervisningsMiljøVurdering 2015/16
Denne gang har vi brugt det nye værktøj på www.nationaltrivsel.dk. Rapporten er delt i to: Én for 0.-3. klasse og én for 4.-9. klasse.